Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelserne”) gælder for alle leverancer af serviceydelser og produkter (”Serviceydelser”) leveret af City Elektrikeren A/S (”City Elektrikeren”) til enhver kunde (”Køber”).
Leveringsbetingelserne er gensidigt bindende mellem City Elektrikeren og Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Det er Køber, der skal bevise, at andet end disse Leveringsbetingelser er aftalt. City Elektrikeren er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, som afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem parterne. Dette gælder, uanset om City Elektrikeren gør indsigelse over for sådanne vilkår fra Købers side.
1. Ordrebekræftelse
Tilbud fra City Elektrikeren er først accepteret, når Køber skriftligt, herunder elektronisk, har accepteret tilbuddet fra City Elektrikeren. I mangel af en skriftlig accept vil ethvert arbejde være at anse som udført på regning i henhold til disse Leveringsbetingelser. Arbejde udført på tilkald og uden forudgående korrespondance vil være reguleret af disse Leveringsbetingelser. City Elektrikerens tilbud er bindende i 20 arbejdsdage fra afgivelsen, hvorefter tilbuddet bortfalder. Det forudsættes ved alle prisangivelser, at installationer og andet, som City Elektrikeren skal tilgå for at levere sine ydelser, er frit tilgængelige.
2. Levering og risikoens overgang
Serviceydelserne overdrages til Køber i takt med, at de leveres, og Køber overtager risikoen herfor, når de er tilført Køber. Ved produktleverancer sker levering i overensstemmelse med Incoterms 2010 Ex work/ab fabrik.
3. Leveringstider og forsinkelse
Leveringstiden fastsættes af City Elektrikeren efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved aftalens indgåelse. Ved overskridelse af aftalte tidsfrister kan City Elektrikeren ikke sanktioneres med erstatningskrav efter dansk ret. Sanktionering ved forsinkelse kan kun ske, hvis konkrete afleveringsfrister skriftligt er aftalt, og den eneste sanktionsmulighed vil være en dagbod, som ligeledes skriftligt skal være aftalt. Køber kan ikke gøre andre forsinkelsessanktioner end nævnte dagbod gældende over for City Elektrikeren. Hvis forsinkelse ved levering skyldes force majeure (jf. pkt. 15), udskydes leveringstiden med den tid, hindringen varer, men både City Elektrikeren og Køber kan annullere aftalen, hvis hindringen varer længere end 3 måneder.
4. Priser
Priser for Serviceydelser angives eksklusive moms og andre afgifter. Prisen gælder fastland og brofaste øer. City Elektrikeren forbeholder sig ret til uden varsel at justere aftalte priser for ikke-leverede Serviceydelser ved valutakursændringer, prisstigninger fra underleverandører, ændringer i materialepriser, lønninger, statsindgreb eller lignende forhold.
5. Betalingsvilkår
Betaling for Serviceydelser er 8 dage netto. Betaling skal ske senest på den angivne forfaldsdato på fakturaen. Efter forfald beregnes rente med 2 % pr. måned. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod City Elektrikeren, som ikke skriftligt er anerkendt.
6. Produktinformation
Enhver produktinformation fra City Elektrikeren eller dets leverandører, herunder om vægt, dimensioner, kapacitet eller tekniske data, er kun bindende, hvis City Elektrikeren udtrykkeligt henviser til den i tilbud eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende, hvis de er skriftligt bekræftet af City Elektrikeren.
7. Beskyttet og fortrolig information
Information, som ikke er offentligt tilgængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af City Elektrikeren til Køber, skal forblive City Elektrikerens ejendom og behandles fortroligt af Køber. Information skal tilbageleveres på anmodning.
8. Ændringer
City Elektrikeren forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Serviceydelser, hvis dette kan ske uden væsentlige ændringer i de aftalte tekniske specifikationer.
9. Mangler og reparation
Køber skal ved modtagelse af en Serviceydelse foretage en grundig undersøgelse af det leverede. Fejl eller mangler skal reklameres skriftligt inden 7 dage fra levering. Ved rettidig reklamation forpligter City Elektrikeren sig til efter eget valg at reparere eller omlevere mangelfulde ydelser. Køber kan ikke gøre mangler gældende efter 12 måneder fra levering. Indgreb i leverede Serviceydelser uden City Elektrikerens skriftlige samtykke medfører bortfald af ansvar.
10. Ejendomsforbehold
City Elektrikeren forbeholder sig ejendomsretten til leverede produkter, indtil de er fuldt betalt.